Vaccinationsetik redux

MetroExpress har sat fokus på problematikken med den alt for lave tilslutning til børnevaccinationer, blandt andet ved at lave en undersøgelse, som viser at overraskende mange danskere (61%) støtter ideen om at kræve, at børn følger vaccinationsprogrammet for at få adgang til institutioner og skoler. Kald dette og beslægtede tiltag for obligatorisk børnevaccination (OBV).

Den slags undersøgelser skal altid tages med et gran salt, og det er heller ikke givet at det er en god ide, blot fordi et flertal i befolkningen støtter forslaget (de kunne jo tage fejl...). Hvorvidt vi bør indføre OBV bør snarere afgøres af hvor gode argumenter der findes for og imod (dem har jeg forsøgt at skitsere her). Men et interessant perspektiv i undersøgelsen er, at den betyder at politikere og andre med indflydelse på sundhedspolitik ikke kan undslå sig for at tage initiativ på området, ved at henvise til at de ikke har opbakning i befolkningen. Hvis de vil afvise OBV, så må de gøre det med henvisning til netop argumenter for hvorfor det, befolkningens tilslutning til trods, alligevel er en dårlig ide.

Det for mig mest interessante ved undersøgelsen er derfor de reaktioner den har afstedkommet. Den kedelige og forudsigelige reaktion kommer fra Venstres Sundhedsordfører, som ganske enkelt snakker udenom, ved blot at fortælle hvad partiet vil (noget andet end OBV), uden at besvære sig selv eller borgerne med at forklare hvorfor Venstre foretrækker dette.

En mere interessante reaktion kommer fra DFs Sundhedsordfører, Liselott Blixt, som "frygter, at det er udtryk for en [...] uforståelig vilje til at ofre individets frihed til fordel for statens ønsker og krav." Den reaktion er mest interessant fordi den er så indlysende på vildspor. For det første fordi den foreslåede politik ikke ofrer individets frihed til fordel for statens ønsker og krav, men til fordel for individers sikkerhed og sundhed. For det andet fordi den ignorerer at vi foretager sådanne ofre af individuel frihed, hver eneste gang vi lovgiver. Antageligt mener Blixt ikke at al lovgivning er uforståelig, men hendes argument giver os ikke grund til at mene noget andet om OBV end vi mener om lovgivning i almindelighed. Og endelig fordi, som Thomas Ploug citeres for i samme artikel, så er det faktisk den mest traditionelle og ukontroversielle begrundelse for en lovgivning der begrænser individets frihed, at den derved beskytter individers sikkerhed og sundhed. For så vidt nogle lovgivningsmæssige indgreb i frihed er sværere at begrunde end andre, så hører OBV altså til i den lette kategori, stik modsat hvad Blixt tilsyneladende antager.

Men den mest interessante reaktion kommer fra Jakob Birkler, tidligere formand for Etisk Råd, som mener at "man med tvang risikerer, at modstanderne af vacciner vil stå endnu mere stejlt på deres synspunkter, og at det i det hele taget er problematisk for os som samfund, hvis vi holder op med at lytte til dem, vi er uenige med." Denne reaktion er interessant dels fordi vi får to relativt originale og relevante indvendinger, men også fordi et hurtigt eftersyn afslører hvor dårlige de er.

Det er således meget muligt, at tvang vil få modstandere til at stå endnu stejlere på deres synspunkter. Men formålet med at lovgive om OBV er ikke at overbevise dem. Det ville være bekvemt hvis OBV havde den gunstige sideeffekt, at den også førte til at vaccinationsskeptikere indså, at vacciner er til både deres barns og flertallets bedste, men det er ikke centralt for lovgivningen om den har denne eller den modsatte effekt. Det er derimod centralt om den fører til, at flere vaccinerer deres børn. Og ideen er jo netop, at personer som er modstandere af vacciner kan bringes til at vaccinere alligevel, ved at indføre OBV. 

Omvendt er der ingen grund til at tro, at vi som samfund skulle ændre indstilling til, om vi vil eller ikke vil lytte til folk vi er uenige med, fordi vi indfører OBV. Selv hvis det er rigtigt, at det udgør en slags problem, hvis man ikke er villig til at lytte til folk man er uenig med (det er det, i parantes bemærket, nok i nogle sammenhænge, men næppe i alle), så er det ikke oplagt hvorfor vi skulle blive mere tilbøjelige til ikke at lytte fordi vi lovgiver. 

En anden mulig tolkning er mere metaforisk: måske Birkler mener, at man ikke er villig til at lytte til personer man er uenig med, hvis man tager en beslutning, om det man er uenige om, før man er nået til enighed. Problemet med det udsagn er, for det første, at det er komplet urealistisk nogensinde at opnå konsensus i et demokrati med fem millioner indbyggere. Og for det andet, at det ikke er klart hvorfor det skulle være et problem. Hvis vi forestiller os at nogle hærdede voldsforbrydere er tilhængere af, at afkriminalisere vold, så giver det ikke indlysende i sig selv nogen grund til at vi ikke skulle kunne indføre eller opretholde love, som gør det forbudt at slå folk ned på gaden. Forklaringen på det er ganske enkelt, at disse fiktive voldsmænd for det første tager fejl - det er faktisk moralsk forkert at slå folk ned, og vi kan legitimt forhindre andre mennesker i at gøre det - og for det andet at deres mening i sig selv er irrelevant, sammenlignet med hensynet til at forhindre at andre mennesker lider alvorlig skade. Men noget fuldstændig tilsvarende gør sig gældende i situationen med OBV: ved at lovgive forhindrer vi, at nogle personer ender med at gøre skade på andre mennesker.


Birkler citeres også for at "[v]ores samfund bevæger sig i en retning, hvor vi har mere og mere fokus på nytteetik, hvor fokus på et større mål let fjerner vores blik for den enkelte. Men det er vigtigt, at vi tænker på og ser den enkelte og mere end blot hvad der nytter. Eksempelvis vil organhandel også være til stor nytte men er af andre grunde en meget dårlig ide. Omvendt vil dyr medicin til døende ikke nytte i det store billede men er alligevel en god praksis i mange situationer." Jeg tror det er meget tvivlsomt, om et eneste af de fire udsagn er rigtige. Men kommentaren er først og fremmest pudsig, fordi den helt undgår at forholde sig til det konkrete emne. Det kan være den er havnet ude af kontekst, men som den står er den irrelevant for den aktuelle problemstilling.

Udenomsnak, nonsens, og dårlige argumenter. Hvis det virkelig er de bedste begrundelser til ikke at indføre OBV, så var det måske på tide at overveje, om ikke det var værd at følge flertallet i befolkningen på lige præcis dette punkt.