Er det moralsk rigtigt at smide integrerede flygtninge ud af Danmark?

Et af lavpunkterne i statsminister Lars Løkke Rasmussens tale til Venstres landsmøde i sidste weekend, må have været hans påstand om, at det er "moralsk rigtigt", at kræve af flygtninge, at de rejser til deres oprindelsesland, hvis situationen der er blevet tilstrækkeligt sikker (jeg har ikke hørt hele talen, men det er et kvalificeret gæt).

Det er værd at præcisere, hvad det er Løkke siger. Løkke formulerer det godt nok diplomatisk, som at vi skal "bede dem om at vende hjem". Og der er da noget ufrivilligt morsomt ved at tage den ordlyd bogstaveligt, og forestille sig Inger Støjberg forsigtigt spørge: "Vil I måske være søde at rejse hjem? Nej? Nå men så beklager jeg ulejligheden. Fortsat god dag". Men i virkeligheden er der naturligvis tale om den alt andet end morsomme ide, at tvinge flygtninge til at forlade Danmark.

Det er også værd at bemærk den egentlige betydning af, at det er "moralsk rigtigt" at gøre. I lomme-moralfilosofi kan det betyde to forskellige ting: enten 1) at det er tilladt at smide flygtninge ud, det vil sige, at ikke er forkert at gøre det, eller 2) at vi er forpligtede til at smide dem ud, det vil sige, at det er forkert ikke at smide dem ud. Det er to meget forskellige påstande. Den første er nemmere at forsvare - ikke nem, men nemmere - men det er den anden påstand, som Løkke forlader sig på. Hvis det kun var moralsk tilladt at smide flygtninge ud, så ville det også være moralsk tilladt at lade dem blive, og så kunne vi jo lige så godt gøre det. Det er altså det stærke synspunkt, som er på spil, at vi skal smide dem ud, fordi det vil være moralsk forkert, ikke at gøre det.

Hvorfor mener Løkke det? Som så ofte med den type udtalelser fra politikere, får vi ikke noget som minder om et egentlig argument. Det nærmeste vi kommer er det abstrakte synspunkt, at "vi skal passe på Danmark, så vi kan genkende vores land". Men man kan forsøge at rekonstruere hvordan et argument i den genre kunne se ud. Og resultatet er, kan jeg godt afsløre, nedslående.

Et første spørgsmål, som er relevant når vi skal rekonstruere argumentet, er hvilke flygtninge statsministeren har i tankerne? Formuleringen er i princippet så bred, at den synes at skulle gælde alle flygtninge, også f.eks. ungarere som flygtede i forbindelse med Sovietunionens undertrykkelse af opstanden i 1956, chilenere som flygtede fra Pinochet-juntaens militærkup i 1973, og personer fra det tidligere Jugoslavien, som flygtede fra borgerkrigen i årene 1991-2001.

Det er naturligvis ikke disse grupper, som Løkke, og de vælgere han forsøger at appelere til, har i tankerne. Selvom regeringen har en uheldig historie med utilsigtet at ramme andre grupper, når den prøver at gøre livet surt for den gruppe, som det hele handler om, så vil eventuelle tiltag fokusere på nylige flygtninge, især fra Afrika og Mellemøsten, og især (i den udstrækning det kan lade sig gøre) selvfølgelig muslimer.

Men hvorfor og hvordan egentlig det? Med stor sandsynlighed vil regeringen, i hvert fald i udgangspunktet, ikke rette tiltag mod flygtninge som har opnået en form for civilstatus med yderligere rettigheder, for eksempel statsborgerskab, og derved i vid udstrækning undgå at ramme ungarere, chilenere, etc. Og man kan forestille sig, at regeringen ville bruge det som begrundelse: vi skal tvinge (for eksempel) personer som ikke er danske statsborgere, til at rejse, fordi Danmark er for danske borgere. Kald dette den juridiske begrundelse.

Den første udfordring for den juridiske begrundelse er at give et godt argument for det synspunkt, at vi kun bør tillade danske statsborgere, at bo i Danmark. Det kan man godt argumentere for, men det er ikke så let, og vi gør i praksis masser af ukontroversielle undtagelser (for eksempel for højtkvalificeret arbejdskraft). Det andet og (endnu) mere alvorlige problem for den juridiske begrundelse er, at det ikke kan pege på Løkkes tilsigtede initiativer alene. Hvis det virkelig var tilfældet, at vi skal skelne mellem statsborgere og ikke-statsborgere, fordi det kun er de første, som skal være i Danmark, så ville det jo i princippet være lige så godt, at give alle flygtninge statsborgerskab og lade dem blive, som at smide dem ud. Det er helt klart ikke det, Løkke mener.

Det rigtige argument er nok nærmere beslægtet med statsministerens udtalelse om, at vi skal passe på Danmark. Ideen synes her at være, at hvis integrerede flygtninge får lov til at blive i Danmark, så vil det danske samfund gradvist ændre sig. Kald dette den kulturelle begrundelse. Det er en empirisk påstand, som man godt kan være kritisk overfor, men der er større problemer med andre dele af argumentet.

Løkke kunne mene, at det i sig selv er tilstrækkelig grund, at det danske samfund vil ændre sig hvis flygtninge bliver i Danmark, til at vi kan smide dem ud. Men det ville være så absurd en form for konservatisme, at det er urimeligt at tilskrive ham. Det danske samfund ændrer sig hele tiden, på alle mulige måder, og det betragter vi i almindelighed som uproblematisk.

Det er mere gavmildt, at tolke statsministeren sådan, at det danske samfund vil ændre sig på en bestemt måde, og at netop en ændring af denne type er noget, som er så vigtigt at undgå, at vi skal smide flygtninge ud, hvis det vil forhindre ændringen. De to centrale præmisser i dette argument er altså en mere avanceret empirisk præmis - at Danmark vil ændre sig på en bestemt, uønsket måde, hvis flygtninge får lov til at blive i Danmark - og et normativt præmis - at vi er moralsk forpligtede til at smide personer ud, hvis deres tilstedeværelse i landet vil medføre en ændring af denne karakter. Hvad skal vi mene om dem?

Det første præmis har været omdrejningspunkt for meget af de seneste tyve års debat om flygtninge og indvandrere. Det forekommer mig indlysende, at den politiske højrefløj i grotesk grad overdramatiserer de negative konsekvenser ved indvandring, men fronterne er på dette punkt så fastlåste, at der næppe er nogen grund til at repetere argumenterne her.

Et mere interessant spørgsmål er om vi bør acceptere det andet præmis. En almindelig måde at teste sådanne præmisser, er at undersøge om vi ville være villige til at universalisere dem. I den forbindelse forekommer det mig tvivlsomt, for nu at sige det mildt, om Løkke og ligesindede ville være villige til at anvende princippet i andre sammenhænge. Vi kan forestille os følgende eksempel:

Berufsverbot 1. En voksende gruppe højtuddannede indvandrere fra Europæiske og Engelsktalende lande viser sig at være langt mere liberalistiske, end den danske befolkning i gennemsnit. For at bevare og beskytte det danske, social-demokratiske velfærdssamfund mod en gradvis ændring i liberal retning, vedtager en social-demokratisk ledet regering at udvise herboende personer fra disse lande.

Jeg antager, at de fleste, inklusive Løkke og ligesindede, ville mene at regeringens handlinger i Berufsverbot 1 er meget problematiske. Én mulig forklaring på hvorfor ville naturligvis være at sige, at regeringen handler forkert, fordi Danmark bør være mere liberalt, og udvisningerne derfor er kontraproduktive. Den type indvending er jeg egentligt sympatisk indstillet overfor, men for Løkke og ligesindede vil det være et vanskeligt argument at bruge i denne sammenhæng, for i så fald må man også være villig til at forsvare regeringen i:

Berufsverbot 2. En voksende gruppe højtuddannede indvandrere fra Europæiske og Engelsktalende lande viser sig at være langt mere socialistiske, end den danske befolkning i gennemsnit. For at bevare og beskytte det danske, liberale markedssamfund mod en gradvis ændring i socialistisk retning, vedtager en Venstre-ledet regering at udvise herboende personer fra disse lande.

Jeg kan naturligvis tage fejl, men jeg forestiller mig, at Løkke og ligesindede vil være meget tøvende, med at acceptere denne konsekvens, og forsvare regeringen i Berufsverbot 2. Det er langt mere sandsynligt, at de vil stå fast på, at der skal være plads til politisk uenighed, og at personers muligheder for at bo i Danmark ikke skal afhænge af deres politiske overbevisninger.

Det underliggende problem er, at vi ikke har været præcise nok om hvad "uønsket" betyder i det andet præmis, det vil sige, i hvilken forstand en ændring skal være uønsket, for at kunne retfærdiggøre så drastisk et tiltage, som at smide personer ud af landet.

Et første bud kunne være, at der skal være tale om en ændring, som nogen ikke ønsker. Den mulighed er der, som eksemplerne ovenfor viser, næppe nogen som for alvor vil forsvare.

Et andet bud som råder bod på dette kunne være, at der skal være enighed om at ændringen er uønsket, det vil sige, at det skal være en ændring som ingen ønsker. Problemet med den version er, at det er meget tvivlsomt om der findes sådanne ændringer.

Et tredje bud er, at ændringen skal være objektiv uønskelig. Det møder to udfordringer. På den ene side det, som Berufsverbot 2 ovenfor viste, at det er tvivlsomt om for eksempel politisk overbevisning kan bruges som objektivt kriterium. Ikke fordi der ikke findes rigtige og forkerte politiske synspunkter, men fordi et af de synspunkter som langt de fleste er enige om, er det (liberale) princip, om at personers politiske overbevisninger ikke må udelukke dem fra at være en del af samfundet.

På den anden side møder dette bud den udfordring, at de fleste af de alternative, objektive kriterier ikke korrellerer særlig godt med den gruppe, som Løkke sigter på at ramme. Der er jo netop tale om integrerede flygtninge, hvoraf en meget stor gruppe vil være lovlydige, produktive medborgere, der som individer er mere eller mindre til samme gavn og last for det danske samfund, som den gennemsnitlige borger.

Endelig så møder en hvilken som helst udgave et meget vanskeligt problem: selv hvis vi kan definere i hvilken forstand, den relevante gruppes indflydelse på samfundet er uønsket, så er det næste spørgsmål "hvor meget"? Det giver sig selv, at ikke enhver gruppe, som i en eller anden forstand ligger samfundet til last, har tilstrækkelig negativ indflydelse, til at vi kan tillade os at smide dem ud af landet. Det er for eksempel de færreste som mener, at vi burde udvise handicappede, hvis de over et liv samlet set vil være en belastning for det danske samfund. Men hvis der er en tærskel, som en gruppe skal overskride, for at udgøre så negativ en indflydelse, at det kan retfærdiggøres at smide dem ud af landet, så skal vi vide hvor denne tærskel befinder sig. Det forekommer mig, at være et meget vanskeligt spørgsmål, at give noget der minder om et fornuftigt og præcist svar på.

Det, at blive smidt ud af et land, hvor man har bosat sig, er et af de mest voldsomme indgreb, som den pågældende stat kan udsætte mennesker for. I et liberalt samfund (den principielle, ikke dansk-politiske betydning af liberal) bør staten være ekstremt forsigtig med at gribe til dette tiltag.

Det er naturligvis muligt, at der ligger omhyggelige overvejelser til grund for Løkkes forslag. Det kan være, at regeringen internt har udarbejdet grundige, saglige analyser af argumenterne, og sikret sig, at der virkelig er tilstrækkeligt grundlag for, at tage så drastiske midler i brug. Det kan også være, at der er gode grunde til at den ikke har gjort sig den ulejlighed at dele disse overvejelser med befolkningen. Det er ikke givet, at der kun er tale om et PR-stunt, som ofrer svage mennesker for at skabe en valgstrategisk fordel op til det nært forestående valg.

Men hvis man tror på det, så har jeg en bro til salg - til en helt særlig Black Friday pris.