Kort om dilemmaet mellem SU og uddannelse

En overraskende stor gruppe ellers begavede offentlige debattører (f.eks. Kraka, DEA og Politiken) har købt regeringens argument om, at vi bør prioritere uddannelser snarere end SU.

Argumentet tager ofte den form, at man påpeger at SU i dag er en større offentlig udgift end de uddannelser som de studerende tager, fulgt af spørgsmålet om vi ikke bør bruge pengene på uddannelser, snarere end på SU?

Når jeg er overrasket over at så mange køber det skyldes det, at argumentet har to indlysende problemer.

For det første er det et falsk dilemma, fordi vi i princippet kunne blive ved med at bruge penge på begge dele, forøge de penge vi bruger på det ene, det andet eller begge, eller - hvis vi partout skal spare - lægge besparelserne et andet sted.

For det andet er det et retorisk kneb - en uformel fejlslutning - at insistere på dilemmaet snarere end på den substantielle uenighed. Det kaldes i retorik for at "talk past the sale", og bruges i mange situationer til at overtale folk fordi det er effektivt.

Her er en situation jeg kender godt fra om morgenen:
Far: "Vi skal have sko på og afsted nu."
Søn: "Nej - ikke sko på, ikke vuggestue!"
Far: "Jo; vil du have dine blå sko på eller dine brune sko på?"
Søn: "Blå sko."

Situationen i den offentlige debat følger groft sagt samme mønster:
Regering: "Vi skal spare på uddannelsessystemet, for at lave skattelettelser."
Borgere: "Nej - ikke spare på uddannelsessystemet, ikke skattelettelser!"
Regering: "Jo; skal vi spare på SU'en eller på uddannelserne?"
Alt for mange debattører: "SU'en."

Det er Lomborg-logik kun at sammenligne det formål man gerne vil støtte med det alternativ man gerne vil spare på. En seriøs sammenligning ville inkludere alle mulige og relevante alternativer, og rangere dem fra der hvor pengene gør mest nytte til der hvor de gør mindst gavn. Det forekommer mig meget tvivlsomt at det skulle være SU'en som havner på sidstepladsen, men principielt er problemet, at regeringen forsøger at undgå overhovedet at skulle vurdere, om det er tilfældet.

Og når nogen på den måde forsøger at undgå substansen i en debat, så skyldes det ofte at de er klar over, at de har en dårlig sag.