LA libertarianisme og 40 års politisk filosofi

I 1974 udgav Robert Nozick "Anarchy, State and Utopia", som nok fortsat er det mest indflydelsesrige forsvar for libertarianisme.

I 2016 forsvarer Liberal Alliance partiets krav om en markant beskæring af topskatten med to argumenter som på den ene side synes at være inspireret af den type libertariansk tænkning som Nozick formulerede, men på den anden side ignorerer både pointer som er blevet tydelige i de sidste 40 års diskussion af Nozick, og pointer som Nozick selv formulerede.

Joachim B. Olsen siger i Information at "[s]kattelettelser handler ikke om at give noget til nogen. De mennesker har tjent pengene, fordi andre mennesker mente, at de var deres løn værd. De er jo ikke kommet uretfærdigt til pengene. Men det handler om nogle principper og ikke de her specifikke mennesker og tilgodese dem. Det handler om det princip, at ingen mennesker skal aflevere mere end halvdelen af deres indkomst i skat. Det handler om at sætte en grænse for, en skillelinje, mellem individet og kollektivet og sige, at ingen – uanset indkomst – skal afstå over halvdelen af deres indkomst i skat. Det gælder store og små indkomster."

Argumentet er noget i retning af, at det er urimeligt at opkræve skatter på penge som en person ejer, og har tjent på retfærdig vis, ved at andre mennesker frivilligt har betalt dem (f.eks. fordi de mente at deres arbejde var disse penge værd).

Der er to oplagte problemer for argumentet. For det første er det ikke et argument for at topskat er urimeligt, men derimod for at enhver skat er urimelig. Det gælder ifølge libertarianere, som Nozick argumenterer for med udgangspunkt i sit berømte Wilt Chamberlain eksempel, for enhver fordeling at den er retfærdig, hvis den er opstået ved at folk frivilligt har overdraget goder som de havde ret til at besidde og overdrage. Hvis Olsen skal stå ved sit eget argument skal han altså indrømme at afskaffelse af topskatten kun er første skridt mod den fuldstændige afskaffelse af beskatning (med den mulige undtagelse af det minimum som er nødvendigt for at sikre at politi og domsvæsen kan fungere - det som Nozick kaldte natvægterstaten). Det mener han muligvis, men det er en anden og langt mere kontroversiel konklusion, end den han selv lægger op til.

Det andet problem er, som utallige kritikere har påpeget lige siden Nozick udgav bogen, at i praksis er betingelserne så godt som aldrig opfyldt. For det første fordi de ulige økonomiske og politiske styrkeforhold mellem de parter som udveksler goder påvirker hvor frivilligt de kan handle. Sat på spidsen står det i en fuldstændig ureguleret markedsøkonomi enhver arbejder frit for at sulte ihjel istedet for at sælge sit arbejde til den løn arbejdsgiveren tilbyder, men det er et i meget begrænset forstand frivilligt valg, at tage imod et sådant tilbud, snarere end af dø af sult. 

For det andet fordi det er meget få personer som uomtvisteligt har ret til de goder de pt. besidder. Problemet her er at en sådan ret skal gå hele vejen tilbage. Det er et problem vi kender fra hælervarer: hvis B har stjålet As fjernsyn, og solgt det billigt til C, som derpå har solgt det videre til mig, så har jeg ikke ret til fjernsynet, selvom jeg har købt det i god tro. I det større perspektiv er fordelingen af goder i vores samfund i dag i meget stor udstrækning resultatet af en historie som er fyldt med grove uretfærdigheder, inklusiv svindel, plyndring, kolonisering, slaveri, og trælbundethed. Det er derfor tvivlsomt om der overhovedet er nogen af os som kan leve op til de strenge krav som den libertarianske teori stiller, og i givet fald uklart hvem og for hvilke goder.

Partiets formand Anders Samuelsen formulerer på sin Facebook-side et alternativt argument: "Helt, helt grundlæggende er der noget fundamentalt forkert i at et flertal af befolkningen kan bestemme at et mindretal ikke bare skal betale den samme procentdel af deres løn i skat som alle andre, MEN OVENI skal betale en ekstraskat på 15%. Det er i dén grad tid til at tage op opgør mod den uretfærdighed."

Det er ikke helt klart, præcis hvad det er, som ifølge Samuelsen gør, at situationen er uretfærdig. En måde at læse udsagnet på er, at det er uretfærdigt hvis nogen betaler mere skat end andre, og at det derfor er et problem ved demokrati, at det kan lade sig gøre at vedtage den slags demokratisk. De fleste af os mener at der er grænser for hvad et demokrati bør kunne beslutte - for eksempel at indføre slaveri eller fratage kvinder stemmeret - så i princippet kunne progressiv beskatning godt være et eksempel på en type politik, som krænkede en rettighed på en måde som ikke er legitim. Problemet med den læsning er 1) at det ikke er særligt indlysende, at progressiv beskatning har den karakter, 2) at de mest oplagte libertarianske argumenter for den ide som vi så ovenfor har velkendte problemer, og 3) at Samuelsen ikke giver os et andet argument for at tro det.

En anden læsning er, at det er selve det, at et flertal pålægger et mindretal en byrde, som gør progressiv beskatning uretfærdig. Man kunne i den forbindelse problematisere ideen om at progressiv beskatning udgør en byrde for de velstillede (det afhænger af hvor man sætter barren for hvad der gavner, er neutralt og er en byrde, og det kan der være begrundet uenighed om), men jeg tror der er et andet, og vigtigere problem. Nemlig at argumentet synes at kræve, at vi erstatter almindeligt flertalsdemokrati med konsensusdemokrati. Det er nemlig en helt almindelig, og i praksis uundgåelig begivenhed, at et flertal pålægger et mindretal byrder, i et moderne demokrati. Hvis det er dette som Samuelsen mener, så skal han være modstander af demokrati i almindelighed. Det er han næppe.

Samlet set kan jeg ikke helt finde ud af, om jeg skal være tilfreds eller frustreret. På den ene side er der som moralfilosof noget lidt opløftende over at se politikere som forsøger at argumentere principielt for deres politik. På den anden side kunne man godt ønske sig, at de kom et par årtier nærmere på hvor horisonten er i forskningen.

Ps. Selvom Sanne Søndergaard har gode pointer både om niveauet i den politiske debat, og hvordan Samuelsens argument kan fortolkes, så tror jeg ikke at Qvortrups argument har noget særligt med utilitarisme at gøre. På den anden side har misforståelser af utilitarisme floreret siden de tidligste formuleringer af den, og er fortsat stærkt udbredte i dag, så det problem er i det mindste tidssvarende.